Til mindet om Indian-summer!!
Der forlod os alt for tidligt.

Julie Bliver begravet på mandag Kl. 12,15
Vi håber at i alle vil holde 1 min stilhed og sende smukke tanker op til hende, så hun får en god rejse...

Dejlige kvinde, der altid havde et godt råd, et sødt smil, altid tænkte på andre før sig selv.
Må du hvile i fred,  med minderne om os hernede.

Vi tænker på dig og mindes dig ved et lys der brænder blidt og smukt, på bordet.
Det lyser og giver genskin i ruden, vores tårer kan du ikke se, men du mærker os og vores savn.

Vi ses engang deroppe, smukke som vi var, og vil fryde os over endelig at ses igen.

Blomster er smukke på en grav, men de visner og dør.
Derfor samler vi ind til Julies børn, blomster kommer der nok af.

Giv Julies børn noget dejligt at tænke på i denne svære tid.

Hilsen Rossen75 og Luna11

Max Bank
6150
0001812442

P.S. Både  Rossen75 og jeg tager med til begravelsen.

Et smukt lille digt jeg har modtaget til ære for Indian-summer

Hvis savn er en farve,

hvad er savner så.

Må vel være en palet af farver,

hvis bare man var maler,

kunne man farve hele verden

i de kulører som du havde brug fo,r

eller tabe alle bøtter på en gang

så kan du  finde den du mangler.

 

Findes farven skin? Jeg tror det,

du har den i dig, lad den komme frem

bare så meget at alle kan ane den.

Jeg vil være maler

bringe skinnet frem til glød

så gløden lyser

smukkest iblandt os.

vanols/niels o
6/10/2010




Regnbuebroen



Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…

Til alle os der har elsket eller elsker sine dyr...




I vinden mine tanker blæser, i sindet mine tanker lever.
I mit hjerte længes kærligheden, som den tørre jord efter vand.
Blåt en uskyldig kvinde er jeg, der af livets ondskab har lært.
Værn om det uskyldige, som fuglen om sine unger.
Giv mig tryghed, og lad mig mærke varmen.
Jeg længes, med min sjæl længes mod solen.

Det tabte får jeg aldrig tilbage, men i mine tanker der blæser med vinden, lever de stadig i mit sind.
Mine tårer kan aldrig hele, men de kan give mig styrken til at give mit liv mening,
Lad os sammen give kærligheden gødning, så den kan blomstrer som markerne i den smukke sommer.

Mette Nielsen
01/01-2010.



Øjne som det sorteste guld, kikker han på mig med smil i blikket.
Han har fundet døren til mit hjerte, jeg ved han vil passe på det, som den skrøbelige blomst der gror på marken.
Han fylder mit hjerte med lykke og glæde, giver mig styrken til igen at rejse mig op, og se på livet med fornyede kræfter.
Kærligheden jeg troede var borte, har han fundet til mig.
Aldrig vil jeg slippe ham igen, min dejlige kæreste.
Thomas jeg elsker dig.....

Mette nielsen
27/08-2010