Tjaa..... Nu har jeg været på Spigo en del år og nu synes jeg det er på tide at få en profiltekst .
Jeg er en kvinde i min bedste alder (håber jeg da). Jeg har 2 børn, Maya og Kasper, hus, hund, katte og mand.
  Jeg har været udenfor arbejdsmarkedet i mange år grundet forskellige ting men hoved årsagen er, at mine børn er blevet tvangsfjernet. Grunden til at jeg står frem nu og skriver dette i et offentligt forum er, at vi endelig, efter 5½ års kamp har udsigt til at få vores datter hjem. Endelig!
Der er blevet lavet en uvildig undersøgelse af hele vores familie, børn og selve tvangsfjernelsen og det har betydet at Maya har fået konstanteret autistiske træk. Dette betyder for os, at den børnepsykolog der i sin tid lavede en forældreevneundersøgelse af os og børnene har konstateret, pga Mayas adfærd, at der var tale om omsorgssvigt. Det var der ikke fordi Mayas adfærd bunder i hendes autistiske træk og derfor IKKE omsorgssvigt!  Men det var pga. denne rapport børnene (og vores plejebarn) blev fjernet!

Da Maya blev tvangsfjernet kom hun på et børnehjem i Århus og var der i 4½ år. Et børnehjem er et midlertidigt opholdssted og IKKE et blivende sted for børn. Hun kom hverken i børnehave eller havde kontakt med andre børn end de traumatiseret børn der var på hjemmet. Hun blev oftes plantet foran tv´et og der blev sat en dvd på så de voksne på børnehjemmet kunne sidde og drikke kaffe og snakke. Vi har været derude og oplevet at de slet ikke vidste hvor Maya var. Alt dette og meget mere gør at hun den dag i dag er en utryg pige når hun ikke er sammen med os.
Det varer nok ca 6 måneder inden vi har hende helt hjemme men der hvor hun er nu har hun det rigtig godt og kom, sidste år i skole. Hun er høj-intelligent, ligesom hendes far og det hjælper hende selvfølgelig igennem meget af det svære.
Vi har besluttet, at når Maya er kommet helt hjem, er det først der vi begynder at tage beslutninger om, i samråd med vores advokater, hvem der skal "betale" for denne fejl... Det bliver en lang og sej kamp men det har hele dette forløb også været så vi er klar. Desuden står hele vores familie og venner sammen om os og det har de igennem hele forløbet gjort. Holdt os oppe når vi var nede og hjulpet os økonomisk når vi havde brugt alle vores penge på uvildige børnepsykologer, advokater mm.
Hvad Kasper angår ved vi ikke helt endnu hvor vi står for han er født med en hjerneskade og vi ved faktisk ikke om vi kan magte ham eller om hans skader bliver så slemme at han er nødt til at være på et opholdssted men i uge 1, næste år, ved vi meget mere.

Jeg skriver ikke dette for at få sympati eller starte en heftig debat men der er mange herinde på Spigo jeg ønsker at give dem en forklaring på hvorfor jeg nogle gange ikke hilser eller bare er i rigtig dårligt humør for jeg kan med sindsro forsikre Jer om at det vi har været igennem de sidste 5½ år har været barsk!
Jeg har fået konstateret post traumatisk stress syndrome (det er ved at aftage) og mavesår samt depression men intet har fået mig ned med nakken for det var jo mine børn det handlede om.
Hvis der er nogle derude der står i en ligende situation og mangler et par råd eller to så bare skriv til mig men jeg vil ikke, på dette tidspunkt, sætte mig ind i Jeres situation for det orker jeg simpelhen ikke. Min energi skal gå til mine egne børn.
Hvis du er nået hertil så skal du have mange tak for at have læst det hele