Her er så den "børnebog" jeg er begyndt at skrive på. Der mangler dog stadig en del afsnit.

Mvh Carsten


Guldfisken Bamse på eventyr.

Der var engang en Guldfisk ved navn Bamse. Han blev kaldt Bamse fordi han var større end alle de andre guldfisk i den dyrehandel, hvor han voksede op.

Bamses liv var stille og roligt. Han sov, spiste og legede med sine brødre og søstre.

Så en dag kom der en ny fisk. Bamse kiggede først mærkeligt på den sjove og mærkelige fisk. Den havde mange mærkelige farver Bamse aldrig havde set på en fisk før.

Men så tog han mod til sig og præsenterede sig selv.”Hej jeg hedder Bamse, hvad hedder du?”, spurgte Bamse den nye fisk.

”Jeg hedder Tawundaqulikvik”, sagde den nye fisk.” Jeg kommer fra et sted der hedder New Zealand”

Nøøøj, tænkte Bamse og lyttede til Tawunda..osv.. da han begyndte at fortælle om alle de steder han havde set. Bamse begyndte at drømme sig afsted til de steder...

”Nøj hvor vil jeg gerne se noget af alt det du har set”, sagde Bamse til Tawundaqu....den nye fisk.

”Du er godt nok en modig guldfisk”,svarede Tawu..den nye fisk. ”Men du har hjertet på rette sted, så det sker jo nok en dag at du får chancen”

Dagene gik og Bamse tænkte mere og mere på alle de steder han drømte om at se og opleve. Men ak...han fik nok aldrig chancen.

Så en skønne dag kom der en mand ind i butikken. Bamse og hans venner kiggede på ham og tænkte...”ja ja...han skal nok have en hund eller en fugl”.

Men så gik manden hen og pegede på akvariet med Bamse i. Alle Bamses venner og familie skyndte sig at gemme sig. Men ikke Bamse. Han blev fremme ved glasset og kiggede nysgerrigt.

Pludseligt kom der et net ned i akvariet og vupti. Inden Bamse kunne nå at reagere befandt han sig i en plastikpose og hang på et cykelstyr.

Bamse blev meget meget ked af det. Han savnede allerede sine brødre og søstre og alle hans venner. Selv den gamle sure papegøje savnede han.

Bamse begyndte at græde så ked af det var han....Men så lagde han mærke til de hvad han kunne se.....Orv alle de nye ting Bamse så....Han så ting han aldrig havde drømt om at se...
Pludseligt stoppede manden op og steg af cyklen. Det var en varm sommerdag og manden havde stoppet op for at hvile sig på midten af en bro.

Bamse kiggede ud af posen....og så noget vand...”Gad vide om jeg kan”, tænkte Bamse. ”Jeg tror godt, at jeg kan hoppe derned”Og inden at manden kunne reagere, tog Bamse tilløb og vupti.......ud af posen og ned i åen...

Bamse vidste det endnu ikke....men åen skulle bringe ham ud på en rejse hele jorden rundt.
Bamse kiggede rundt.....her var godt nok meget mere plads end han var vant til i det akvarie han plejede at bo i.

Men hvor var alle fiskene...og hvor ligger det sted som Tawundaqulikvik snakkede om.....New Zealand...

Bamse gav sig til at svømme med strømmen...Da han så noget underligt blinke på bunden af åen...
Han svømmede ned og kiggede på noget mærkelig noget. Det var 2 runde stykker glas med et stykke metal imellem. Bamse syntes at have set den slags før.....Var der ikke noget med at ham i dyrehandlen havde sådan nogen på næsen......

Pludseligt dukkede der noget op imellem vandplanterne....Bamse dukkede sig, da der kom en stor fisk farende ud fra vandplanterne.

Bamse blev slynget rundt i vandet..og da han kom til sig selv igen hørte han en stemme.


”Hov du er da ikke en skalle....hvad er du for en underlig fisk?”, spurgte fisken der havde overrasket Bamse og kneb sine øjne lidt sammen.

”Jeg er en Guldfisk og jeg hedder Bamse.”, sagde Bamse til den underlige fisk han havde mødt.

”Ja, jeg er så en Gedde og de andre kalder mig Gamlefar. Normalt ville du være i min mave nu. Men jeg er blevet gammel, så jeg ser ikke så godt længere. Så det bliver kun til en gammel skalle en gang imellem, for jeg har tabt mine briller og kan ikke finde dem igen” Sagde Gamlefar og kneb igen øjnene sammen for bedre at kunne se Bamse.

Bamse vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige....faktisk var han ret lettet over at han ikke var endt i maven på Gamlefar. Han syntes dog også at det var synd for ham at han ikke længere kunne se så godt. Så han tog mod til sig.

”Har forresten noget, der måske kan hjælpe dig. Jeg fandt dem her på bunden”, sagde Bamse og holdt tingen frem så Gamlefar kunne se den.
”Mine briller! Tusind tak skal du have lille ven...nu kan jeg se igen....Er der det mindste jeg kan gøre for dig, så skal du bare sige til”. Sagde Gamlefar og så helt lykkelig ud.
”Øhhh der er en ting Gamlefar....Du ved vel ikke hvor New Zealand er?”, spurgte Bamse.

”Øhhh meget har jeg set...men det ved jeg ikke noget om”, svarede Gamlefar. ”Men måske hvis du fortsætte ud mod havet”

Havet? Bamse tænkte sig om....nååå ja. Tawu...fisken med det lange navn. Han havde nævnt noget om at rejse over havet....

”Tak skal du have Gamlefar”, sagde Bamse. ”Og tak for at du ikke spiste mig”.

”Held og lykke lille ven og igen mange tusind tak for at du fandt mine briller”, svarede Gamlefar. ” Og pas på derude...Laksene snakker om at der kan være farligt”

”Skal jeg nok”, svarede Bamse og svømmede i den retning Gamlefar havde peget. Mens han tænkte at det var da en flink gammel gedde.

Bamse svømmede og svømmede. Lige pludseligt så han det underligste dyr foran sig....han kunne også mærke at han var ved at blive sulten.

Bamse slikkede sig om munden.....

Pludseligt sagde det underlige dyr noget til ham.

”Mig skal du altså ikke spise....det ville være meget dumt”, sagde dyret til ham.

”Hvorfor ikke det? Jeg er jo sulten”, svarede Bamse og kunne høre hans mave knurre.

”Kan du se det jeg hænger fast på?”, spurgte dyret og pegede med halen mod noget mærkelig bøjet noget.

”Øhh”. Bamse kiggede bedre efter og ...hvad var det da for en underlig ting det dyr havde igennem sig.

”Hvad er det for noget og hvad er du for en?”, spurgte Bamse.

”Du er da vist ikke herfra hva?...Og jeg har aldrig set en som dig før. Men jeg hedder Rasmus Orm. Og er en regnorm...den tingest jeg hænger fast på kaldes en fiskekrog og den er MEGET farlig for en som dig.” Sagde Rasmus Orm til Bamse.

”Ja jeg hedder Bamse og er en guldfisk. Jeg er på vej ud til havet for at se verdenen og så finde et sted der hedder New Zealand. Ved du hvordan man kommer ud til havet?”, spurgte Bamse Rasmus Orm.

”New Zealand ved jeg ikke noget om. Men jeg tror nok at hvis du svømmer en time til så skulle du være ude ved havet.”, svarede Rasmus Orm.

”Tak skal du have ....... du ved vel ikke hvor jeg kan finde noget fiskemad vel? For jeg er faktisk ved at blive meget meget sulten.” Bamse kunne høre hans mave var begyndt at knurre, så sulten var han blevet.

”Mener at have hørt at det grønne noget der flyder rundt i overfladen derhenne.....at det skulle smage rigtig godt”, sagde Rasmus og pegede hen imod noget andemad med spidsen af hans hale...

”Tusind gange mange tak”, sagde Bamse og vinkede til Rasmus Orm da han svømmede hen til det grønne noget.

Nøj hvor det smagte godt. Bamse havde aldrig før smagt noget der var så godt...det mindede meget om det mad han havde fået i dyrehandlen. Men meget meget friskere.......Bamse kunne mærke at han blev dejlig frisk af den grønne mad....Og efter at have spist en masse grønt, skyndte han sig videre ud mod havet.

++++++++++++++++++++++++
Bamse møder en eremitkrebs og en rødspætte

++++++++++++++++++++++++
Bamse hilser på Nessie

++++++++++++++++++++++++
Bamse møder en søhestefar

++++++++++++++++++++++++
Bamse møder Sildene

++++++++++++++++++++++++

Bamse svømmede og svømmede. Da så han en mørk skygge længere fremme. Skyggen blev større og større indtil den var så stor at Bamse bremsede helt op.
Wauw tænkte Bamse da skyggen blev tydelig for ham.
Men den kæmpestore fisk der nu var foran Bamse kiggede bare nysgerrigt på ham og smilede. Bamse syntes godt nok at den var stor...selv den store fisk’s øjne var meget større end Bamse. Aldrig havde Bamse følt sig så lille.

Men den smilede venligt til Bamse, så Bamse tog mod til sig, mens han kiggede med store øjne på den største fisk han nogensinde havde set.

”Hej med dig. Jeg hedder Bamse og er en guldfisk”, sagde Bamse og smilede venligt til den kæmpestore fisk. ” Hvad er du for en?”

”Jeg er en hval og hedder Søren. Men mine venner kalder mig Bette Søren, hvilket du da også godt må. Måske fordi jeg var lidt lille som unge.” Sagde hvalen Søren til Bamse.

”Du er godtnok en stor fisk”, sagde Bamse til Bette Søren. Bamse tænkte også, at det var virkelig et underligt kælenavn for en så stor.

”Nej, nej lille ven”, sagde hvalen. ”Jeg er nu ikke en fisk. Hvaler er pattedyr. Faktisk er jeg en blåhval.”

”Men du er virkelig stor”, sagde Bamse og smilede til Bette Søren.

”Ja Bamse det er jeg. Jeg er faktisk det største dyr, der nogensinde har været her i havet. Jeg mener også at ingen på jorden har været bare halvt så store som mig.” Smilede Bette Søren

”Men desværre er der ikke så mange tilbage af os. For menneskene har jagtet os. Selv har jeg mistet meget af min familie. Heldigvis er vi fredet nu...Men vi får ikke mange unger så der går lang tid før vi igen er mange.” sagde Bette Søren til Bamse og snøftede, fordi at han tænkte på hans bedstemor og bedstefar, som menneskene havde taget da han var lille.

”Ved du hvor New Zealand ligger Bette Søren?” Spurgte Bamse den nu grædende blåhval.

”Det ved jeg desværre ikke Bamse. Men måske sælerner ved noget.” Sagde Bette Søren og snøftede.
”Sælerne? Hvad er det for nogle?” Spurgte Bamse.

”Det er nogle der lige som mig er pattedyr. De lever nordpå. Jeg skal selv den vej, så du kan jo gøre mig selvskab.” Sagde Bette Søren og begyndte at smile igen. ”Men jeg svømmer jo meget hurtige end dig lille ven. Så svøm du op og hold fast på ryggen af mig. Så skal du se...så er vi der snart”

Aldrig havde Bamse prøvet at svømme så hurtigt......hu hej hvor det gik. Og inden længe begyndte vandet at blive koldere. Bamse begyndte at fryse. Men netop som han ville sige til Bette Søren at han frøs.

”Så Bamse...kan du se det frosne vand derhenne. Det er der hvor sælerne bor. Bare spørg efter Freja.” Sagde Bette Søren til Bamse.

Bamse svømmede ned fra ryggen på den store hval og vinkede pænt farvel til Bette Søren inden han begav sig hen imod isen.

På vej derhen tænkte han at det var virkelig synd at menneskene havde været så dumme at jagte så søde og rare hvaler...Men det var da godt at hvalerne langsomt var begyndt at blive flere.

++++++++++++++++
Bamse ved Grønland

++++++++++++++++
++++++++++++++++
Bamse møder tunfiskene

++++++++++++++++

+++++++++++++++
Bamse møder delfinerne

+++++++++++++++

Bamse svømmede videre han så mange nye ting og forundres over dem. Pludseligt så han et nyt dyr...det så meget mærkeligt ud. Det svømmede op til overfladen. Åbnede sin mund og så svømmede den ned til bunden igen.

”Hej med dig. Jeg hedder Bamse og er en guldfisk og er på vej til New Zealand. Hvad er du for én?” Spurgte Bamse dyret.


”Hej med dig lille ven. Jeg er en Nilkrokodille og hedder Kroko”, svarede hunkrokodillen.”Men jeg tror ikke du kommer til New Zealand ved at svømme denne vej lille ven”.

”Hvor er jeg da henne Kroko?”, spurgte Bamse.

”Du er i Ægypten og hvis du kigger op af vandet, så kan du se pyramiderne...”, svarede Kroko

”Pyramiderne?? Hvad er det?”

”Det er nogle store trekantede stenbygninger, som menneskerne har bygget. De har været der i over 4.000 år. Vi er faktisk ret stolte af dem her i landet.”, sagde Kroko og smilede så man kunne se alle hendes mange tænder.

Bamse blev lidt nervøs da han så alle tænderne...Men Kroko virkede som en rigtig sød dame.
”Kender du ellers nogle nye dyr jeg kan hilse på. Jeg har mødt mange forskellige fisk, men vil da gerne møde andre dyr også.” Sagde Bamse til Kroko.

”Tjaaa. Hvis du svømmer lidt sydpå så møder du flodhestene.....Jeg tør ikke snakke med dem...Da os krokodiller og så flodhestene ikke lige er de bedste venner. Men spørg efter flodhesten Maren. Hun er faktisk meget sød.” Sagde Kroko til Bamse

”Tusind tak det vil jeg gøre”, svarede Bamse og begyndte at svømme sydpå.

Bamse svømmede og svømmede...floden slog et lille sving...og vupti...pludseligt så han nogle sjove dyr der næsten alle sammen befandt sig i overfladen. Nogle af dem gabte...og nøj hvor de kunne gabe...Aldrig havde Bamse set nogle der kunne gabe så højt....”De må da godtnok være søvninge”, tænkte Bamse.....”Gad vide om det er flodhestene Kroko den søde krokodille havde snakket om.”

Bamse svømmede hen til en af de mindre der plaskede rundt i vandet....”Hejsa med dig. Jeg hedder Bamse...Jeg leder efter en flodhest der hedder Maren. Ved du hvor hun er henne?”

”Ja da. Det ved jeg da. Det er min mor”, sagde den lille flodhest. ”Hun er lige derhenne”. Den lille flodhest pegede hen på en stor flot flodheste mor. ”Men jeg kan da følge dig derhen”.

Bamse og flodhesteungen begav sig hen til dens mor...”Moar. Det her er Bamse og han vil gerne møde dig og må jeg godt svømme hen og lege med de andre igen så? Må jeg det mor?”. Sagde den lille flodhest til sin mor.

”Ja da. Men pas på krokodillerne min dreng. De er ikke alle lige så rare som Kroko.”

”Og hvem er du så min lille ven?” Sagde Maren til Bamse.

”Jeg hedder Bamse og er en Guldfisk. Du ved vel ikke hvordan man kommer til New Zealand?” Spurgte Bamse den rare flodhestemor.

”Dav med dig Bamse. Ja jeg er så Maren og jeg er en flodhest. Men jeg er altså ikke en hest der lever i floden. Faktisk så syntes jeg, at det er et underligt navn menneskerne har givet os. Personligt bruger vi vores egne navne. Min dreng hedder f.eks. Bassemand fordi han er lidt rund i det......New Zealand siger du....Jeg mener at have hørt om det sted.”, Sagde Maren til Bamse.”Jeg har nemlig en kusine, der har boet i en Zoologisk have i Sydney i Australien inden hun kom hertil”.

”Jeg tror nemlig at hun sagde noget om at det lå tæt på Australien. Så skal du jo bare finde Australien lille ven. Så er du der jo næsten.” Sagde Maren og smilede til Bamse.

”Okay det vil jeg da så gøre”. Sagde Bamse og smilede tilbage til den rare flodheste mor. Og begyndte at svømme tilbage igen.

Undervejs på turen tilbage til havet mødte han så igen krokodillen Kroko, der spurgte Bamse om han havde kunnet få lidt hjælp hos flodhesten Maren. Bamse sagde at han havde fået masser af hjælp. Nu skulle han bare finde Australien.

Kroko sagde til ham at han var meget heldig for hun havde en fjern fætter der boede i Australien. Så han skulle bare svømme videre og når han kom til havet så skulle han svømme til højre og ned at en smal kanal menneske kalder Suez kanalen.

Bamse takkede endnu engang Kroko mange gange og svømmede videre mens han tænkte....”Nøj alle de søde og rare venner jeg efterhånden har fået”

+++++++++++++++++
Bamse hilser på Goblerne

+++++++++++++++++
Bamse møder Sprutte og Blækmand

++++++++++++++++++
Bamse hilser på dybhavsfiskene

+++++++++++++++++

”Uhhh”, sagde Bamse og tænkte med det samme, at den fisk der kom imod ham så meget meget farlig ud.
Bamse’s små finner begyndte at ryste, så bange var han da den store fisk svømmede helt hen til ham og smilede.

”Hejsa lille ven”, sagde den store skræmmende fisk og viste Bamse 5 MEGET store og meget skræmmende helt hvide tænder.

Bamse tænkte.....åh nej....den fisk’s tænder er meget større end Kroko Krokodilles.......moar jeg vil hjem...

Bamse var nu meget meget bange og spurgte den farlige fisk: ”Nu spiser du mig vel ikke? For jeg har altså ikke fundet ud af hvor New Zealand er endnu og Australien ved jeg heller ikke hvor er...”

”Spise dig? Nej, Nej da. Bare rolig.” Svarede hajen.

For det var nemlig en stor hvid haj Bamse havde mødt.

”Spise dig..Det må jeg ikke lille ven...for jeg har fået at vide af min læge at jeg er ved at blive lidt småtyk om næsen, som du kan se.” Sagde hajen og smilede endnu mere så man virkelig kunne se alle hans store hvide tænder. ” Så min læge vil kun have at jeg spiser grønt.....og du er jo nærmest guldfarvet”.

”Jeg hedder forresten Hvidtand og en stor hvid haj. Hvad hedder du lille ven?” Sagde Hvidtand og smilede endnu engang så Bamse kunne se alle hans tænder.

”Ja jeg hedder Bamse og er på vej til New Zealand. Men lige nu leder jeg efter et sted der hedder Australien...ved du hvor det er?” Spurgte Bamse Hvidtand.

”Jamen. Bamse lille ven...så har du fundet det...Den kyst du kan se i det fjerne...Det kalder menneskene Australien”. Sagde Hvidtand og smilede venligt til Bamse.

”Orv. Ved du så hvor New Zealand ligger?” Spurgte Bamse og blev helt vildt glad over at han endeligt havde fundet Australien.

”Tja....jeg mener at det er i den retning der.” Sagde Hvidtand og pegede mod øst. ”Men jeg har snakket med et par havskildpadder, der kommer derfra og de er på ferie her ved kysten. Så hvis du svømmer langs kysten så møder du dem sikkert”

Bamsede fik næsten lyst til at kramme Hvidtand så glad blev han.

Da han svømmede mod kysten efter at have vinket farvel til den rare haj. Så tænkte Bamse højt for sig selv: ” Måske er det ikke alle der ser farlige ud.....som faktisk er det. Alle jeg har mødt har været flinke og rare imod mig..”

++++++++++++++++
Bamse møder Surfer og Bettegøj

++++++++++++++++
++++++++++++++++
Bamse finder kærligheden

++++++++++++++++
Bamse holder jul for alle hans venner

(Måske en idé til noget selvstændigt)