I mennesker der ikke kan tale pænt, er nogle svage små mider!!
I ødelægger hele hyggen ved spillene. Hvorfor bliver i ikke bare væk fra Spigo?
Der kommer en tid i livet, hvor du fravælger alt det dårlige og de mennesker der skabte det... Du omgiver dig med de mennesker, der får dig til at grine og være glad. ♥ ♥ ♥ Glem det dårlige og fokuser på det gode, livet er for kort til ikke at være glad. At ramme bunden er en del af LIVET !!!! At komme op igen er at LEVE det... ♥ ♥ ♥
http://www.facebook.com/?sk=inbox&action=read&tid=e27841b11e584fbaa1539e5c5e29dcb2#!/group.php?gid=327887869602
""Du kan ikke udtale dig om mig
- før du kender mig
Du kan ikke udtale dig om mine holdninger
- før du ved, hvad jeg står for
Du kan ikke udtale dig om mine venner
- før du har mødt dem
Du kan ikke udtale dig om mit liv
- før du har levet det.""
Til alle mænd som læser dette....
"Klag ikke over din kvinde, - Hvis hun var perfekt, havde hun helt
sikkert valgt en anden!!!" :D
My name is Chris
I am three,
My eyes are swollen
I cannot see,
I must be stupid
I must be bad,
What else could have made
My daddy so mad?
I wish I were better
I wish I weren't ugly,
Then maybe my mommy
Would still want to hug me.
I can't do a wrong
I can't speak at all
Or else im locked up
All day long.
When im awake im all alone
The house is dark
My folks aren't home
When my mommy does come home
I'll try and be nice,
So maybe i'll just get
One whipping tonight.
I just heard a car
My daddy is back
From Charlie's bar.
I hear him curse
My name is called
I press myself
Against the wall
I try to hide
From his evil eyes
I'm so afraid now
I'm starting to cry
He finds me weeping
Calls me ugly words,
He says its my fault
He suffers at work.
He slaps and hits me
And yells at me more,
I finally get free
And run to the door
He's already locked it
And i start to bawl,
He takes me and throws me
Against the hard wall
I fall to the floor
With my bones nearly broken,
And my daddy continues
With more bad words spoken,
"I'm sorry!", I scream
But its now much to late
His face has been twisted
Into a unimaginable shape
The hurt and the pain
Again and again
O please God, have mercy!
O please let it end!
And he finally stops
And heads for the door
While i lay there motionless
Brawled on the floor
My name is chris
I am three,
Tonight my daddy
Murdered me
And you can help
Sickens me top the soul,
And if you read this
and don't pass it on
I pray for your forgiveness
Because you would have to be
One heartless person
To not be effected
By this Poem
And because you are effected,
Do something about it!
So all I ask you to do
Is pass this on!
IF YOU ARE AGAINST CHILD ABUSE
En bonde havde nogle hvalpe, til salg. Han lavede et skilt, hvor på der stod – 4 hvalpe til salg- og satte det op for enden af vejen. Mens han gjorde sig færdig, mærkede han lige pludselig et ryk i sit bukseben, han så ned og lige ind i øjne på en lille dreng. ”Undskyld ” sagde den lille dreng ”Jeg vil gerne købe en af dine hvalpe”. ”Okay” sagde bonden mens han kløede sig i nakken, ”Disse hvalpe er efter avlskåret forældre og koster mange penge” Den lille dreng så ned et øjeblik, så gravede han dybt ned i lommen og tog en håndfuld mønter op og sagde ”Jeg har 3 kr. Er det nok til at få lov til at se dem?” ”Selvfølgelig” sagde bonden og gik frem ad, mens han kaldte ”Kom, Dolly”…. Ud af hundehuset kom Dolly løbende med 4 uldtotter lige i hælene. Den lille drenge pressede sit ansigt imod hegnet og gjorde store øjne. Mens hvalpene nærmede sig, så drengen en der bevægede sig ved hundehuset, stille men sikkert kom en anden lille udltot frem, noget mindre end de 4 andre hvalpe, den gjorde sit bedste for at følge med de andre… ”Den vil jeg ha” sagde drengen, mens han pegede ivrigt på det lille pus. Bonden satte sig ned på knæ ved siden af drengen og sagde, ” Knægt, den vil du ikke have, den vil aldrig blive i stand til at løbe og lege, lige som de andre hvalpe”. Den lille dreng gik et par skridt væk fra hegnet, han bøjede sig og trak op i buksebenet. Da så bonden at den lille dreng havde stålskinner på hver side af benet, som var sat fast til en speciellavet sko. Drengen kiggede op på bonden og sagde ”Du regner heller ikke med jeg kan løbe og lege så og uldtotten trænger til en der forstår ham” Med tåre i øjne bøjede bonden sig ned og samlede den lille hvalp op. Forsigtigt lagde han den i drengens arme. ”Hvor meget koster den?” spurgte den lille dreng. ”Ingenting” svarede bonden. ”Ingen betaler for kærlighed”.. ♥ ♥
Her er en lille historie, som er tankevækkende
Her er en lille historie, som er værd at tænke over: En dag da jeg gik i 7. klasse, så jeg en dreng fra min klasse gå hjem fra skole. Han hed Morten. Det så ud som om, han bar alle sine bøger. Jeg tænkte; "Hvorfor ta' alle sine bøger med hjem på en fredag? Han må virkelig være en nørd." Min weekend var planlagt (fest om aftenen og fodbold med vennerne i morgen eftermiddag), så jeg trak på skuldrene og gik videre. Da jeg gik, så jeg en masse unger løbe imod ham. De løb ind i ham, slog bøgerne ud af hans arme og skubbede ham, så han landede på jorden. Hans briller røg af, og jeg så, de landede i græsset 3-4 meter fra ham. Han så op, og jeg så en helt utrolig tristhed i hans øjne. Jeg syntes, det var synd for ham, så jeg gik over til ham da han kravlede rundt og ledte efter sine briller, og jeg så tårer i hans øjne. Da jeg rakte ham hans briller, sagde jeg; "De unger er idioter! De skulle få sig et liv!" Han kiggede på mig og sagde "Hey, Tak!" Der var et kæmpe smil på hans ansigt. Det var et af de smil, der viste virkelig taknemmelighed. Jeg hjalp ham med at samle bøgerne op, og spurgte hvor han boede. Det viste sig, at han boede tæt på mig, så jeg spurgte, hvorfor jeg aldrig havde set ham før. Han sagde, han havde gået på privatskole før. Jeg ville normalt aldrig ha' været sammen med en fra en privatskole. Vi snakkede hele vejen hjem, og jeg hjalp med at bære hans bøger. Han viste sig at være en ret sej fyr. Jeg spurgte, om han ville med ud og spille lidt bold med mine venner. Han sagde ja! Vi hængte ud hele weekenden, og jo mere jeg lærte Morten at kende, desto mere ku' jeg li' ham, og mine venner mente det samme. Mandag morgen kom, og dér var Morten med den kæmpe stak bøger igen. Jeg stoppede ham og sagde; "Mand, du må da få nogle kæmpe muskler med den stak bøger hver dag!" Han grinte bare og gav mig halvdelen af bøgerne. Gennem de næste 3 år blev Morten og jeg bedste venner. Da vi gik i 9. klasse, begyndte vi at tænke på videreuddannelse. Morten besluttede at studere i Århus og jeg skulle til København. Jeg vidste, at vi altid ville være bedste venner, og at afstanden ikke ville være noget problem. Han ville være læge, og jeg ville i gang med en sælger uddannelse. Morten skulle holde tale til vores skole-afslutning. Jeg drillede ham hele tiden med at han var en nørd. Jeg var ret glad for, at det ikke var mig, der skulle holde den tale. Skoleafslutnings dag - jeg så Morten. Han så vildt godt ud. Han var en af de fyre som for alvor i skoletiden lærte at hvile i sig selv. Han var også vokset og så faktisk ret godt ud med briller. Han datede mere end jeg, og alle pigerne elskede ham. Mand, nogle gange var jeg jaloux! I dag var én af de dage. Jeg kunne se, han var nervøs for sin tale. Nå, jeg dunkede ham på ryggen og sagde; "Hey kammerat, det kommer til at gå fint!" Han kiggede på mig med det blik (det virkelig taknemmelige) og smilede. "Tak!" sagde han. Da han skulle starte på sin tale, rømmede han sig og startede; "Skoleafslutningen er en tid, man må takke dem, som hjalp en gennem de seje år. Jeres forældre, jeres lærere, jeres søskende, måske en træner, men mest af alle jeres venner. Jeg er her for at fortælle jer alle, at det, at være en ven for én, er den bedste gave, I kan gi' dem. Jeg vil fortælle jer en historie." Jeg kiggede bare vantro på min ven, mens han fortalte historien om den første dag vi mødtes. Han havde planlagt at begå selvmord i weekenden. Han fortalte om hvordan han havde tømt sit rum i skolen, så hans mor ikke skulle gøre det senere, og han bar så det hele hjem. Han kiggede indtrængende på mig og sendte mig et lille smil. "Heldigvis blev jeg reddet. Min ven reddede mig fra at gøre det unævnelige." Jeg hørte gispet gå gennem hele forsamlingen, da denne flotte, populære unge mand fortalte os alt om sit livs svageste øjeblik. Jeg så hans mor og far kigge på mig og smile det samme, taknemmelige smil. Ikke før dette øjeblik forstod jeg dybden af det. Undervurdér aldrig effekten af dine handlinger. Med en enkelt lille gestus kan du ændre en persons liv. Til det bedre eller til det værre. Vi er alle sat i verden for at sætte vores præg på hinanden på den ene eller anden måde. Kig efter det gode i andre. Du har nu to muligheder; -du kan: 1) Fortælle denne historie videre til dem du kender eller 2) Glemme den og lade som om du ikke er blevet berørt af den. Som du kan se valgte jeg dem første mulighed. "Venner er engle, som hjælper os op, når vores vinger har glemt hvordan de skal flyve." Der er ingen begyndelse og ingen slutning. I går er historie. I morgen er et mysterium. I dag er en gave! Vis dem, du kender, at de har dit venskab og hvad det betyder for dem