Betingelser

Betingelser for brugen af Spigo hjemmesiden og spillene

  1. Accept
    1. Betingelserne på denne side er til en hver tid gældende ved brugen af Spigo hjemmesiden.
    2. Betingelserne kan ændres uden varsel, og det vil altid være de nyeste betingelser, der er gældende.
    3. Betingelserne skal accepteres ved oprettelse af en bruger på Spigo, men er i øvrigt gældende ved al brug af Spigo hjemmesiden i det hele taget.

  2. Bruger
    1. Ved oprettelsen af en bruger skal oplysninger være korrekte, hvor de er påkrævet.
    2. Hvis der ved oprettelse af en bruger oplyses en anden persons e-mail, medfører dette øjeblikkelig politianmeldelse med angivelse af IP nummer og tidspunkt for overtrædelsen.
    3. Spigo forbeholder sig ret til, via e-mail, at udsende nyhedsbreve.
    4. Hver juridisk person må kun have én aktiv bruger på Spigo, og der må kun være én aktiv bruger på Spigo pr. juridisk person. Med andre ord, det er ikke tilladt at have flere aktive brugere eller at dele brugere på Spigo.
    5. Spigo kan uden varsel slette en bruger, hvis betingelserne ikke overholdes. Endvidere forbeholder Spigo sig ret til at spærre adgangen til hjemmesiden for enkelte brugere på grund af upassende adfærdsmønster. Afgørelsen herfor tilkommer ene og alene Spigo og træffes uden hensyn til betalt medlemskab.

  3. Profil
    1. De billeder, der gemmes på Spigo hjemmesiden, i forbindelse med oprettelsen af en profil, må ikke være pornografiske, usobre eller virke stødende i det hele taget.
    2. Ved profil billeder skal billedet enten være lavet i Spigos avatar editor eller være af personen selv, som har oprettet sig på Spigo. Ved sidstnævnte skal det dreje sig om et nyere og vellignende portrætfoto uden spildplads.
    3. Spigo forbeholder sig ret til at fremhæve profiler inkl. profilbilleder på Spigos egen hjemmeside og på Spigos Facebook side. F.eks. i forbindelse med fødselsdage el. gevinster.

  4. Spil
    1. Spigo fralægger sig ethvert ansvar overfor fejl, mangler og følgevirkninger af enhver art som spillene og/eller hjemmesiden måtte have/afstedkomme. Al brug af hjemmesiden og spillene er under eget ansvar.
    2. Spigo vil dog til en hver tid gøre sit bedste for at rette fejl og mangler samt lytte til brugernes kritik og ønsker om forbedringer.
    3. Det er ikke tilladt at gøre brug af elektroniske eller mekaniske hjælpemidler, der på nogen måde, direkte eller indirekte, automatiserer og eller assisterer det at brugeren selv sidder og spiller. Findes mistanke om overtrædelse heraf stærk nok, politi anmeldes forseelsen øjeblikkeligt, og videre sagsanlæg iværksættes i det omfang, Spigo finder det nødvendigt.

  5. Gevinster
    1. Gevinster, vundet på Spigo hjemmesiden, udbetales direkte til brugerens bankkonto. For at få en gevinst udbetalt skal brugeren derfor være i besiddelse af en bankkonto og velvillig til at oplyse kontonummeret. Hvis brugeren IKKE har en indlandsk bankkonto, betaler brugeren alle gebyrer i forbindelse med bankoverførslen. Der er pålagt et gebyr på DKK 20,00 for at hæve fra sin konto.
    2. En gevinst skal hæves inden ét år fra den vindes, derefter bortfalder rettigheden til den. Desuden skal indestående over DKK 1.000,00 på brugerkonti, f.eks. opnået igennem en gevinst, hvor vinderen i forvejen har penge stående på sin bruger, hæves indenfor en måned.
    3. Retten til (fysiske) præmier vundet på siden (eksempelvis i præmieturneringer, lodtrækninger og andre konkurrencer) bortfalder, såfremt brugeren ikke besvarer vores henvendelse om at oplyse navn og adresse indenfor 90 dage, med mindre der i den pågældende konkurrence er oplyst en anden frist. Vi henvender os til brugeren pr. brev på Spigo eller i sjældne tilfælde til den e-mailadresse, brugeren har oplyst.
    4. Præmier og produkter som vindes eller bestilles på Spigo.dk, sendes ikke ud til andre lande end Danmark. Der sendes heller ikke ud til Grønland og Færøerne. Spigos som vindes på denne side kan ikke overføres til andre Spigo sider.

  6. Kommunikation på Spigo
    1. Det er ikke tilladt at skrive reklamer, sælge ting eller have indhold, der kan opfattes som værende anstødeligt i ens profil. Dette gælder også andre steder, hvor man kan skrive ting, de andre brugere kan se. Vi forbeholder os retten til at slette materiale og indhold som vi finder upassende.